61 72 11 47 cn@cnfys.dk

TILPASSEDE LØSNINGER TIL PRIVAT OG ERHVERV

Erhverv – SKAB EFFEKTIVITET OG TRIVSEL

Vi skræddersyer tilbuddet til netop din virksomhed – med udgangspunkt i den fysiske arbejdsmiljølovgivning, branchefællesskab for arbejdsmiljø og fysioterapien. 

Med målet om at hver enkelte virksomhed kan skabe større effektivitet og trivsel, tilrettelægger vi en fysioterapeutisk interventionsplan med høj faglighed, der leveres med smil og nærvær. 

Internationale og nationale studier peger på, at sundhedsordninger øger medarbejdertilfredsheden, hvilket kan aflæses på bundlinjen.

Behandlingsordning

Cnfys tilbyder en fysioterapeutisk behandlingsordning, hvor vi behandler medarbejderne direkte på arbejdspladsen. Det er nemmest for Jer og sparer både dig og dine medarbejdere tid og besvær. I får tilknyttet jeres egen fysioterapeut, som ved præcis, hvordan I skal tage dårlige arbejdsvaner i opløbet og sikre, at de ikke sætter sig som gener eller skader, der går ud over medarbejdernes trivsel. 

Vi kommer med håndgribelige løsninger, der er nemme at gå til. Vi tilbyder massage, triggerpunktsterapi, udspænding, mobilisering, vejledning og rådgivning. Vores behandlingsordning er nærværende, og I får fysioterapi og rådgivning af høj kvalitet. Det er nemt for alle, og du er ikke bare en klient i rækken. Dine medarbejderes trivsel og gode helbred er vores succes.

Return on investment  – eller pengene tilbage. Punktum!

Ergonomivejledning

Cnfys er en investering i gode arbejdsforhold for hver enkelt af jeres medarbejdere. 

Vi møder dem hvor de er lige nu, guider dem til, hvordan netop de passer bedst på sig selv og forebygger arbejdsrelaterede skader, med udgangspunkt i arbejdstilsynets anbefalinger. 

Vi har erfaring med praktisk ergonomi på arbejdspladser, samt arbejde med fastholdelse af job og tilbagevenden til job efter generende smerter. Derfor ved vi også, at der er meget tæt sammenhæng mellem kropsbrug, gode arbejdsmetoder og medarbejdernes effektivitet og trivsel.

    Teambuilding / Træning

    Vi tilbyder virksomhedstræning til virksomheder, der ønsker at sætte sundhed og fysisk aktivitet på dagsordenen, skabe et unikt sammenhold mellem medarbejderne og forebygge muskel- og ledsmerter hos især stillesiddende medarbejdere.

    Med virksomhedstræning får dine medarbejdere let tilgængelig træning 1-2 gange om ugen eller hver 14. dag. Dette enten om morgen, midt på arbejdsdagen eller eftermiddag, afhængigt af, hvad der passer bedst ind i jeres hverdag.

    Virksomhedstræning er til gavn for både medarbejdere og virksomheden

    Workshops

    Vi vil inspirere og uddanne jeres medarbejdere i det optimale arbejdsmiljø for jer.

    Giv os bare 1 time eller 1½, så skal vi oplyse, inspirere og udfordre jeres syn på medarbejdertrivsel og ergonomisk sundhed. 

    Lad deltagerne mærke på egen krop, hvor stor forskel tiltagene gør i praksis.

     

    PRIVAT – SUNDHEDSFREMMENDE LØSNINGER

    Fysioterapi

    Fysioterapien bliver i et tæt samarbejde med dig. Hvis ikke vi mener at kunne hjælpe dig med dine smerter eller dit nedsatte funktionsniveau, vil vi til hver en tid hjælpe dig videre, med henblik på at finde den løsning der kan hjælpe dig.

    Typisk vil et forløb bestå af en kombination af flere terapiformer, da noget sjældent kan stå alene, og ofte er godt at kombinere. Som tidligere nævnt vil den valgte terapiform aldrig blive noget du ikke kan lide, da det skal tilpasses dig og være noget du kan holde over tid. 

    Fysioterapi inkluderer forskellige terapiformer, tilpasset dit behov. Husk at du kan få tilskud fra sygesikring Danmark. 

    Første konsultation (30 minutter): 

    Første konsultation tager udgangspunkt i den fysioterapeutiske undersøgelse og inkluderer:

    • En samtale vedrørende din problemstilling.
    • Generelle og uddybende undersøgelser og test.
    • En snak om dit mål for behandlingen.
    • Behandlingsoplæg.
    • 1. behandling.

    Normalbehandling (30 minutter): 

    En normalbehandling inkluderer følgende:

    • Samtale og opfølgning på igangværende forløb.
    • Undersøgelse og retest. 
    • Justering og tilpasning af behandlingsoplæg.
    • Behandling. 

    Kortbehandling (15 min): Består udelukkende af behandling. 

    • Kort samtale.
    • Behandling. 

    Telefon/online konsultation (30 minutter): 

    En telefon/online konsultation inkluderer:

    • En samtale vedrørende din problemstilling.
    • Generel og uddybende undersøgelser og test.
    • En snak om dit mål for behandlingen.
    • Behandlingsoplæg.
    • Råd og vejledning i forhold til problemstillingen.
    • En video konsultation er en konsultation vi kan tilbyde over din telefon eller computer. Det kan være med eller uden video, alt efter dit ønske.
    • Hvis konsultationen er med video, kræver det, at du har en computer, tablet eller telefon med kamera.
    • Du vil modtag et link på mail, som guider dig videre til den hjemmeside, hvor konsultationen forgår.
    • Programmet er GDPR godkendt, så det er helt sikkert.
    • Vi kan tilpasse øvelser, give råd og vejledning om smertelindring, undersøge dit fysiske funktionsniveau eller følge op på igangsatte tiltag.
    • Du kan forvente at skulle vise os hvilke bevægelser der er påvirket, hvor symptomerne er lokaliseret m.v. Derfor vil det være en god ide at sikre dig at du har pladsen og det private rum til at kunne gøre dette.

    Udekørende fysioterapi

    Som udekørende fysioterapeut er der en række fordele for dig. Disse er listet herunder:

    • Det er tidsbesparende for dig.
    • Behandlingen tilpasses den kontekst du lever i.  
    • Du opnår større fleksibilitet i hverdagen og mindre stress. 
    • Der er tryghed forbundet ved at være i eget hjem.
    • Ingen ventetid på klinikken for dig.

    Ydelserne tilsvarer de der kan læses under ”fysioterapi”, dog vil der blive opkrævet afstandstillæg, da der er kørsel forbundet med behandlingen. Hvis i er flere i din omgangskreds der ønsker behandling, og kan i samles på samme adresse, reguleres prisen herefter. 

    Taksterne reguleres efter overenskomsten mellem Danske Fysioterapeuter og regionen og er som følger:

    Afstandstillæg fra min hjemmeadresse (Jernbanevej 6a) til dig

    • 57,16 kr. (0-4 km) 5 min
    • 67,52 kr. (5-10 km) 10 min
    • 91,52 kr. (Over 10 km) 15 min  

    Ønsker du at jeg kommer hjem til dig, så book en konsultation. 

    Tilskud fra sygesikring DK: 88,00 dkk. 

    Personlig træning

    Ikke to mennesker er ens, hvorfor et træningsforløb skal skræddersyes dig. 

    Med et skræddersyet træningsforløb, får du et forløb, hvor alle detaljer er tilrettelagt lige netop dig, og dine mål, ønsker og behov. 

    Det er vigtigt at træningen er hård, men lige så vigtigt er det, at den er stimulerende og motiverende. Det skal være træning du kan se dig selv udføre i længere tid således, at vi sikrer de optimale betingelser for dig over tid, og ikke blot på den korte bane. 

    Det er vigtigt at holde fokus under et forløb, hvorfor vi altid afstemmer forventninger, og sammen får defineret del- og hovedmål. 

    På kort sigt er målet at indfri dine mål. Målet på lang sigt er at klæde dig på til at kunne varetage træningen på egen hånd, og lære din krop endnu bedre at kende, på godt og ondt. 

    Lad os tage en uforpligtende samtale om hvorledes jeg kan hjælpe dig med din træning.

    Træningsprogram og online forløb

    Få et træningsprogram der bliver programmeret, periodiseret og tilpasset dine mål og ønsker, samt dit træningsniveau, hvilket sikrer den optimale fremgang i forhold til dine mål.

    Et træningsprogram indeholder blandt andet øvelser, sæt, reps, pause, tempo og andre vigtige faktorer for at sikrer progression i din træning. 

    Vi gennemgår grundigt teknik og korrekt udførsel for alle øvelser.

    Et træningsprogram er typisk tilpasset 3-5 uger af gangen og du får login til en side med programmet. 

    Ovenstående starter naturligvis med en samtale omkring dine mål, ønsker og behov, samt hvorledes din hverdag er struktureret, så træningen skræddersyes herefter. 

    Holdforløb

    Hold og workshops er for jer der ønsker at træne sammen. 

    Træner du med en ven, veninde, eller har du en arbejdskollega som trænger til at komme i gang, med dig som træningspartner, så er dette forløb noget for jer. 

    I sparer penge, og er sammen om træningen, og kan holde hinanden oppe på dette. Det er WIN WIN.

    Kostvejledning

    Kosten er afgørende i forhold til din sundhed. Lad mig hjælpe dig med at navigere i en jungle af kostråd, og finde frem til hvad der er vigtigt for dig.”

    Når vi snakker sundhed, er det afgørende, at du får det der er hensigtsmæssig for netop dig, i netop din situation. Der er tonsvis af gode råd derude, hvilket kan gøre det svært at navigere. Alle rådene er situationsbestemte, og kan fungere for nogle mennesker, men langtfra for alle. 

    Der er ikke nogen kostråd der kan stå alene. Igen må vi tage udgangspunkt i dig, og vurdere hvad det er at du har behov for.  

    I et tæt samarbejde med dig, har vi en snak omkring dine mål, ønsker og behov. Ligeledes dine præferencer. Det er afgørende at den plan vi får lagt, er noget der er tilpasset dig, og ikke omvendt. Det skal være motiverende og stimulerende at arbejde med.

    Jeg sørger for at du får den rigtige fordeling af makronæringsstoffer (Kalorier, protein, fedt, og kulhydrat), og at du får en forståelse for kropssammensætningen, samt kendskab til kost og ernæring. Målet på lang sigt er, at du skal kunne fortsætte livsstilen på egen hånd, og have et indgående kendskab til hvad der er væsentligt at bruge ressourcer på. 

    Løbetræning

    ”Uanset om du er nybegynder, en ambitiøs motionist, eller eliteidrætsudøver, så kan vi med den rette vejledning af løbetræning og løbeprogram, komme sikkert i mål og undgå mange af de faldgrupper der undervejs kan opstå.”

    Mange har svært ved at komme godt i gang med løb. Overbelastningsskader, manglende motivation og manglende forståelse for hvorledes de skal starte eller komme videre imod det næste mål.

    Jeg hjælper dig med at strukturere din træning således, at vi sikrer en fast, men sikker progression, uden de klassiske løbeskader som skinnebensbetændelse, achilles tendinopati, løber/springerknæ, lyske relaterede gener osv. osv. Det er afgørende at navigere uden om disse, med henblik på at skabe en god oplevelse. 

    Ligeledes forbedre din løbeøkonomi og løbeergonomi, med henblik på at forbedre dig som løber. Men kun hvis det giver mening, det er aldrig noget man bare gør.

    Som uddannet fysioterapeut og løbetræner, har jeg alle forudsætninger for at hjælpe dig godt på vej. 


    Løbetræning og tekniktræning

    Med løbetræning og tekniktræning, har du muligheden for at få lavet en analyse af din løbestil, og sparring på dine målsætninger.

    Mange nye såvel som etablerede løbere, oplever på et eller andet tidspunkt, at løbe ind i en skade, eller manglende progression. 

    I den forbindelse er der nogle forskellige parametre der kan skrues på, med henblik på at afvikle løbet på anden vis, eller for at optimere.

    Det kunne være kadence, afvikling, armsving, kropsholdning, affjedring og andre parametre, som er afgørende for dit løb.

    Vi udarbejder en løbestilsanalyse således, at du har noget konkret at arbejde med fremadrettet. Du har ligeledes mulighed for, at afprøve en skræddersyet træningsform tilpasset dine ønsker.

    Løbetræning og tekniktræning inkluderer:

    • Opstartssamtale. (Målsætning, niveau, træningsfrekvens, historik mm. gennemgås)
    • Løbetræning.
    • Løbestilsanalyse.
    • Løbetræning.
    • Opfølgning.

    Er du skadet? Eller mangler inspiration til hvordan du kan effektivisere dit løb?

    Så book en løbetræning og tekniktræning. 


    Løbeprogram – fysisk eller online

    Ønsker du tilfældige resultater, så skal du træne tilfældigt. Ønsker du derimod progression og en reducering af risiko for skader, så skal du have løbeprogram.

    Et løbeprogram inkluderer følgende:

    • Opstartssamtale. (Målsætning, niveau, træningsfrekvens, historik mm. gennemgås)
    • Starttest. 
    • Løbeprogram til 12 uger (du program til 14 dage ad gangen, så vi løbende kan justere og tilpasse)
    • Vejledning i forhold til løbeudstyr.
    • Løbestilsanalyse.
    • 24/7 korrespondance.
    • Fast opfølgning hver 14. dag.
    • Sluttest i forhold til dit mål.

    1. møde

    Skriv eller ring så vi kan aftale hvordan jeg kan hjælpe dig/Jer bedst muligt.

    2. Behovsanalyse

    Efter første kontakt vil jeg se frem til et møde eller en samtale, hvor vi afdækker de behov og ønsker du/I måtte have. 

    3. Implementering af sundhedsordning

    Når vi har afdækket det behov og de ønsker der måtte være, kan vi sammen skræddersy en sundhedsordning og implementere denne.

    4. Løbende opfølgning og evaluering

    Det er væsentligt at der løbende følges op og evalueres. Dette med henblik på at effektivisere og skabe det bedste produkt for dig/Jer. 

    5. Justering og tilpasning

    Sundhedsordningen justeres og tilpasses løbende, som du/I udvikler jer. Vi går da tilbage til behovsanalysen.

    .

    Adresse

    Jernbanevej 6A

    6240 Løgumkloster

    Kontakt

    T: +45 61 72 11 47

    E: cn@cnfys.dk

    W: cnfys.dk

    Åbningstider

    Man-fredag 08.00-16.00

    ©2021 · cnfys.dk · E-mail: cn@cnfys.dk · Tlf.:+45 61 72 11 47

    Design by