Profil – vision, værdier og om mig selv
Mit navn er Chris, jeg er 29 år gammel, og er bosiddende i Løgumkloster, hvorfra jeg kører ud som cnfys.
Når du lægger sundhed i andres hænder, er tillid et vigtigt begreb. Jeg vil i den forbindelse gøre mit ypperste for at du skal føle dig sikker ved et samarbejde med mig.
Jeg er Sønderjyde, og vægter af den grund en evidensbaseret praksis, høj faglighed, nærvær, loyalitet og fleksibilitet stort. Disse værdier, skal danne grundlag for vores samarbejde. Jeg er ambitiøs på dine vegne.
Jeg har stiftet cnfys, da jeg føler at jeg kan være med til at gøre en forskel, og har en stor tro på mine egne evner. Ligeledes har jeg en stor tro i andre, når blot de bliver informeret og ikke misinformeret, i et samfund hvor det flyder med information er det væsentligt at kunne forholde sig kritisk. Vi tror på, at en aktiv tilgang til din behandling skaber de bedste forudsætninger for varig bedring.
Derudover har jeg selv stiftet bekendtskab med stort set alle bevægeformer. Fodbold, løb, håndbold, styrketræning, padeltennis, tennis, badminton, og mange flere bevægeformer. Af den grund har jeg en stor erfaring med på egen krop, hvad bevægelse inkluderer og kræver.
Jeg har igennem mine forskellige jobs, fået et indgående kendskab til beskæftigelsesrettede indsatser. Hvordan der skabes arbejdsglæde, både for individet og for virksomheden. Dette igennem min tid hos QuickCare.
Ligeledes har jeg mødt mange forskellige typer af mennesker, med forskellige problemstillinger. Haft træningsforløb, fysioterapi, kostvejledning, holdtræning, løbetræning og ergonomi vejledning forskellige målgrupper.
Her behandler vi alle lige fra elitesportsudøvere og ambitiøse motionister til den brede befolkning, der gerne vil have en aktiv hverdag uden smerter.
Uanset hvem vi behandler, er vi ambitiøse på vores egne og vores patienters vegne. Vi arbejder med struktureret databaseret behandling og genoptræning, som er målrettet dine ønsker og behov.
Ikke to mennesker er ens, og det er afgørende for resultatet, at behandlingen tilpasses det enkelte individ og den enkelte virksomheder.
Vi forventer, at du engagerer dig i dit behandlingsforløb sammen med os og arbejder målrettet for at indfri din målsætning.
Uddannelse:
- Fysioterapeut ved UC Syddanmark Haderslev.
Efteruddannelse:
- Løbetræner ved DGI og DAF.
- Nutrition coach ved trænerakademiet.
- B1 trænerlicens.
- Dansk selskab for sportsfysioterapi – Akutte skader og hjernerystelse.
- IMS – Akupunktur.
Erfaring:
- FC Sydvest 05 – Ansvarlig fysioterapeut
- Sportsefterskolen SINE – Fysioterapeut og tovholder på fitnesslinjen.
- Underviser på løbeinstruktøruddannelsen ved bevæg dig for livet.
- Underviser på fitnessinstruktøruddannelsen ved bevæg dig for livet.
- Træner på ”Fodbold for hjertet” – Samarbejde med Tønder kommune, DBU og hjerteforeningen.
- Stines træningscenter og fysioterapi – Holdtræning, fysioterapi og personlig træning.
- Quick Care – Fysioterapeut og virksomhedskonsulent – tilbagevenden og fastholdelse i job.
- Fodboldtræner FC Sydvest u19 og u17.
Vision
cnfys ønsker at være det foretrukne valg af sundhedsordninger for virksomheder, foreninger og sportsklubber i Sønderjylland.
Vores vision er at sætte den høje faglige standard først, sikre god service og nærhed samt yde den bedst tænkelige fysioterapi til alle – uanset alder og funktionsniveau.
Værdier
- Evidensbaseret praksis – Som patient og virksomhed bliver du tilbudt den behandling, der er bedst dokumentation for virker til netop din problemstilling.
Vi sørger for igennem behandlingsforløbet at dokumentere din behandling ved løbende at lave test og målinger.
- Høj faglighed– Hos CN Fysioterapi gør vi det vi er bedst til. Vi sætter en ære i at yde den bedste fysioterapi til vores patienter; dette gennem stort engagement og et stærkt tværfagligt samarbejde med andre sundhedsfaglige.
- Visionære – Vi er visionære i vores tilgang til fysioterapi, og har altid en finger på pulsen ifht. hvad der rør sig indenfor vores fag.
- Nærhed – Vi er en lille virksomhed, der vægter det nære fællesskab højt. Med nærhed mener vi, at vi behandler vores patienter og samarbejdspartnere respektfuld, med stor empati og højt serviceniveau.
- Loyalitet –Vi støtter op hinanden og holder hvad vi lover. Regn med os!
- Fleksibilitet – Vi er fleksible og gør et stort stykke arbejde for at imødekomme vores patienters og samarbejdspartneres ønsker og behov.
1. møde
Skriv eller ring så vi kan aftale hvordan jeg kan hjælpe dig/Jer bedst muligt.
2. Behovsanalyse
Efter første kontakt vil jeg se frem til et møde eller en samtale, hvor vi afdækker de behov og ønsker du/I måtte have.
3. Implementering af sundhedsordning
Når vi har afdækket det behov og de ønsker der måtte være, kan vi sammen skræddersy en sundhedsordning og implementere denne.
4. Løbende opfølgning og evaluering
Det er væsentligt at der løbende følges op og evalueres. Dette med henblik på at effektivisere og skabe det bedste produkt for dig/Jer.
5. Justering og tilpasning
Sundhedsordningen justeres og tilpasses løbende, som du/I udvikler jer. Vi går da tilbage til behovsanalysen.
.
Adresse
Jernbanevej 6A
6240 Løgumkloster
Kontakt
T: +45 61 72 11 47
E: cn@cnfys.dk
W: cnfys.dk
Åbningstider
Man-fredag 08.00-16.00
©2021 · cnfys.dk · E-mail: cn@cnfys.dk · Tlf.:+45 61 72 11 47